Forbuddet mod cannabis er meget udfordret, og derfor bør vi tage indtægtskilden fra de kriminelle ved at afkriminalisere cannabis i hele Norden. På trods af forbuddet mod køb og salg af cannabis, er det stadig i vidt omfang tilgængeligt på tværs af grænserne i Norden. Kriminelle og samfundsundergravende elementer skal fratages deres indtægtskilder, og det sker bedst og mest effektivt gennem en afkriminalisere af cannabis. Derfor bør man arbejde på en model, hvor man med kontrol og gennemsigtighed fra myndighedernes side, får lavet krav til salg og kvalitet. Forbuddet mod cannabis bidrager ligeledes i høj grad til at stigmatisere og kriminalisere nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund. Grundlæggende set skal vi ikke have et samfund, hvor myndighederne kriminalisere og retsforfølger de svageste borgere, blot fordi disse har et misbrug og et sundhedsproblem.
Misbrugere bliver ikke hjulpet af deres afhængighed gennem stigmatisering og kriminalisering. De bliver hjulpet ud at deres misbrug, ved at få den hjælp de har krav på af sundhedssystemet. Misbrugere skal derfor ses som borgere med et sundhedsproblem, så de kan få den hjælp de behøver, og den får man ikke ved at blive smidt igennem retssystemet. Derfor er det også kun ansvarlig socialpolitik at afkriminalisere cannabis.
En afkriminalisere af cannabis tjener dermed to formål. For det første at fravriste banderne deres indtægter og skabe klarhed, gennemsigtighed og åbenhed omkring salget af cannabis. For det andet vil en afkriminalisere medføre en ændret tilgang til misbrugerne, der vil blive anerkendt som værende borgere med et sundhedsproblem frem for et kriminelt samfundselement.
Ungdommens Nordiske Råd mener derfor:
- Cannabis bør afkriminaliseres i hele Norden med henblik på i fremtiden at legalisere cannabis i hele Norden.
- At der skal invisteres i forebyggelse
Reservation: Kristdemokratisk Ungdom i Norden och Nordisk Friheds Ungdom.