Udgangspunktet for ethvert samarbejde må være, at alle forhandlende parter har ligeværdighed. Som bekendt er Færøerne i vid udstrækning selvstændige lande med egen national identitet, sprog, kultur og politisk system. At landene ikke i nordiske sammenhæng har mandat i nordisk råds afgørelsesorganerne bekræfter, at det nordiske samarbejdet ikke består af ligestillede parter. 

Som udgangspunkt for det nordiske samarbejde bør alle parter have mulighed for at påvirke det ønskede resultat. Dette indebærer et større omfang af anerkendelse for alle deltagende parter i det nordiske samarbejde. 

Færøerne har ikke på nuværende tidspunkt et mandat i Ministerrådet. Færøerne er et nordisk land, som har sine egne traditioner. Landet er dog en del af det nordiske fællesskab og burde derfor have selvstændig indflydelse på de afgørelser, der påvirker de nordiske forhold. Det er også nødvendigt i en mere generel politisk betydning at styrke de tre selvstyrende områders position i et norden der skal forholde sig til de globale og regionale udviklingstendenser – det være sig i forhold til spørgsmål vedrørende Arktis og klimamæssige og geopolitiske omstændigheder. 

Det er svært at forestille sig reformer i det nordiske samarbejde, hvis man ikke samtidig behandler spørgsmålet om Færøerne formelle position. Den nuværende færøske regering ønsker at realisere lagtingets beslutning fra 2003 om, at Færøerne skal søge optagelse som selvstændigt medlem af det nordiske samarbejde. Færøerne vil gerne deltage på lige fod med de andre nordiske lande, med de forpligtelser og det ansvar det indebærer. 

Derfor vil Ungdommens Nordiske Råd arbejde for:

• Færøerne inkluderes som selvstændigt medlem af Helsingfors traktaten, og derved anerkendes som selvstændigt medlem af Nordisk Råd.
• Om Grönland och Åland i framtiden skulle önska så ska de också ha rätten att söka fullständigt medlemsskap