2022 – Den nordiska vej till klimatneutralitet går gennem ålegræs

Havet er en aktiv klimaspiller uanset hvordan vi behandler det. CO2 bliver optaget helt naturligt i vores have, og har altid gjort det. Dog er havet ekstremt presset. Både i forhold til forurening samt i tab af biodiversitet ser vi kæmpestore udfordringer. Vi snakker meget tit klimaskov og skovrejsning for at opfange CO2. Men vi glemmer det under havets overflade – ålegræs. Ålegræs er et supervåben i klimakampen! Udover at ålegræs binder mindst lige så meget CO2 som skov, altså 220 ton CO2 pr. Ha, så har ålegræs også en biodiversitets effekt. Der hvor der er havbund med planter, herunder ålegræs, er der 30-40 gange så meget mere liv. Et andet vigtigt parameter i kampen for et bedre havmiljø er fokus på stenrev. I mange år har man gravet sten op fra havbunden, dette betyder at mange af havets dyr mangler helt afgørende levesteder. Kunstige stenrev er nemme at anlægge, og samtidig er stenrevene også med til at beskytte ålegræsset.

UNR kræver at Nordisk Råd og de nordiske regeringer arbejder for:

  • En nordisk kortlægning af de områder hvor der er potentiale til ålegræs-og stenrevs projekter, samt hvor der med de rette forudgående tiltag kan være potentiale.
  • Indførelse af statslige eller nordiske tilskudsordninger til etablering af for eksempel ålegræs-enge, muslingeopdræt og etablering af stenrev.
  • At virksomheder skal kunne klimakompensere ved at plante ålegræs, på samme måde som ved skovrejsning.
  • Beskyttelse og genopretning af natur skal for virksomheder være et konkurrenceparameter i udbudsmaterialet.
  • Endnu mere af vores havmiljø skal være trawl frie zoner, så vi kan beskytte havet og ålegræsset.