Færøerne har i lang tid oplevet et enormt pres pga. den færøske grindefangst. Både af borgere i nationer omkring os, men også fra miljøorganisationer der opholder sig på Færøerne med intentionen om at besvære grindefangsten og ellers at afmale færinger som mordere, barbarer og primitive væsner. Internettet florerer jævnligt med usande artikler om færøsk grindefangst, inklusivt fra lande i norden. Færinger har altid haft et tæt forhold til naturen, og har gennem mange år fortrukket f. eks hvalkød, frem for kødet i køledisken på supermarkedet. Færøerne har siden år 1584 dokumenteret alle fangster. Dette hjælper os med at sammenligne vores fangst med bestanden af grindehval. På Færøerne bliver der i gennemsnit slagtet 600 grindehval om året. Til sammenligning er bestanden af grindehvaler i det østnordiske farvand 380.000 grindehvaler. Derfor er grindehvalen aldeles ikke truet og er ifølge FN’s rødliste i kategorien Least Concern. Færinger ser derfor ikke grindefangsten som anderledes end det at slagte grise, ko, kylling med mere.
Det færøske hvalkød er økologisk, bæredygtigt og et af de helt få slags kød man faktisk kan kalde frilands. Kødet bliver ikke importeret, hvilket er godt for den privat husholdningsøkonom og ikke mindst også miljøet. Kødet er ej hellere kommercielt, og grinden bliver kun dræbt hvis grinden farer vild i de færøske fjorde. Der bliver også taget en vurdering af hvor meget hvalkød bygden har, før man påbegynder en eventuel fangst. Dette er for at formindske madspild. Derforuden kan grinden kun dræbes af folk med certifikat til det.
- Hvalkød er derfor; et økologisk og bæredygtigt stykke kød af et fritlevende dyr. En madressource hvor der tages særlige højder for madspild. Og det er en stor hjælp til privatøkonomien, som familier med lave indtægter især kan få godt af.
- Derfor synes vi i Ungdommens Nordiske Råd at alle fordelene vejer langt tungere end ulemperne.
- Ungdommens Nordiske råd anerkender herved Fæerøernes grindefangst – givet, at fangsten er bæredygtig for bestanden
- Nordens Liberale Ungdom anerkender herved Færøernes og de andre nordiske landes ret til at gøre gavn af deres naturlige ressourcer – herunder grindefangst – givet, at fangsten er bæredygtig for bestanden