Flere af de suveræne stater der er en del af det nordiske samarbejde har i fortiden været dele af andre suveræne stater og har dermed ikke haft deres selvstændighed og selvbestemmelse. Disse lande, er blevet suveræne og selvstændige på forskellige tidspunkter og med varierende grad af hjælp og støtte, fra de lande som de har løsrevet sig fra. Det er helt klart, at jo mindre lande modarbejder deres rigsdeles ønsker om selvbestemmelse og selvstændighed, jo mindre tid går der, til disse kan få et godt og ligeværdigt samarbejde, der er til gensidig fordel. 

Norden har i dag flere selvstyrende områder, som i varierende grad, har ønsker om på et eller andet tidspunkt i fremtiden, at blive selvstændige. I Norden skal demokrati og demokratiske processer råde, derfor er det vigtigt, at spørgsmål om selvstændighed ligger hos folkene i landene, til beslutningstagelse. 

Når man i et land er få mennesker, er det vigtigt at have et godt og gensidigt forhold til sine nabolande. Derfor skal medlemslande i det nordiske samarbejde, bevare og udvide muligheder for studie, arbejde og ophold i hinandens lande, såvel som at man samarbejder om at regionen bliver den tryggeste i Verden at bo i. 

• Nordisk råd forpligter sig til uden forsinkelse at optage nye suveræne stater i regionen, i Helsingforsaftalen, hvis disse ikke er dele af aftalen på forhånd 

• De nordiske lande bestræber sig efter at anerkende nye suveræne stater i Norden, direkte efter deres proklamation til verdenssamfundet 

• Nordisk råd forpligter sig til at bevare og udvide muligheden for studie, arbejde og ophold i hele regionen, også for statsborgere af mulige nye suveræne stater i regionen