Konsekvenserne af klimaforandringerne kommer i fremtiden til at påvirke de nordiske lande herunder f.eks. i Grønland hvor indlandsisen smelter hurtigere end nogensinde før.
Vi mener, at vi skal prioritere forskning og udvikling for at være førende i den grønne omstilling, hvoraf målet skal være 100% vedvarende energi. Det er vigtigt, at forpligtelsen til vedvarende energi er en bred investering. De forskellige former for vedvarende energi har forskellige anvendelsesmuligheder og kan ikke mindst bruges forskellige steder.
På trods af fokus på vedvarende energityper står fossile brændstoffer stadig for en stor del af energiproduktionen og i 2015 kom over halvdelen af strømforbruget i Danmark fra kulkraft.
Grønland ligger inde med et skatkammer af sjældne jordarter som kan bidrage til at man på verdensplan kan nedsætte forbruget af fossile brændstoffer. Eksempelvis er kernekraft og udvinding af de sjældne jordarter til dette et meget ømt diskussionsemne og konsekvenser af tidligere katastrofer tales der ofte om i forhold til åbning af miner samt generel brug af kernekraft. Dog har verden forandret sig, hvilket teknologien også har, hvorfor vi mener, at det også er på tide, at der forskes i udnyttelse af kernekraft som en energikilde i norden.
Ungdommens Nordiske Råd mener derfor:
- At norden udnytter mulighederne inden for vedvarende energi, både i udvikling og opgradering af allerede anvendte teknologier som vindenergi, vandkraftværker og solenergi men også nye former for vedvarende energi.
- At forskning i udvinding af sjældne jordarter skal også skal prioriteres, sådan vi kan være selvforsynende i norden. Dette skal ikke være skadeligt for miljø og helbred.
- At forskning i brug af alle bæredygtige energiformer som energikilde prioriteres for øget sikkerhed og bedre produktion herunder brug af allerede eksisterende atomaffald.
- Flere investeringer i opgradering af elnettene for at muliggøre øget effektivitet samt smartere distribution og udvikling af vedvarende elproduktion
- At investeringerne på forskningen skal komme fællesskabet til gode.