For 80 års siden under 2. verdenskrig blev 6 millioner jøder brutalt myrdet under Holocaust. Det svarer til hele Danmarks befolkning eller knapt hver anden jøde i Europa. Efter krigen lovede vi i Europa og Norden, at jøderne som minoritet aldrig mere skulle føle sig forfulgt, truet og chikaneret i vores lande.
Denne resolution handler ikke om den frygtelige Israel-Palæstina konflikt eller den israelske regering. Den handler om de helt almindelige samfundsborgere i de nordiske lande, der oplever flere og flere hadforbrydelser mod dem. 57 procent af alle hadforbrydelser i Danmark på baggrund af religion rammer jøder. Men jøder udgør kun under 1 promille af befolkningen i Danmark (ca. 7.000) og overalt i Europa er jøder nødt til at gemme deres religion og kultur væk. Flere og flere jøder må holde deres identitet hemmelig og skifte skole, hvis det bliver afsløret, at de er jøde.
Det bør ikke være sådan i et nordisk land, at alene det at tilhøre en religiøs gruppe er så farligt, som det er blevet tilfældet med jøderne. Det er på tide, at vi i de nordiske lande genbekræfter vores forpligtelse til at beskytte de helt almindelige jøder, der bor hos os.
UNR opfordrer derfor de nordiske regeringer til:
- Genbekræfte deres forpligtelse til at beskytte de jødiske mindretal i de nordiske lande.