Nordisk Råd er samarbejdsorgan for de fem nordiske parlamenter i Danmark, Finland, Sverige Norge og Island, samt for de tre selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Rådet blev dannet i 1952 og har siden taget initiativer og været rådgivende og kontrollerende instans i sager, som angår det officielle nordiske samarbejde. Nordisk Råd har 87 valgte medlemmer. Rådsmedlemmerne sidder i landenes parlamenter og udvælges af parlamenterne efter forslag fra partigrupperne. Der afholdes ikke direkte valg til Nordisk Råd.
Nordisk Råd, som ledes af Præsidiet, samles til to årlige møder, temasessionen og den ordinære session, hvor de nordiske parlamentarikere tager beslutninger om forhold, som man ønsker, at de nordiske regeringer skal finde løsninger på. På den ordinære session vælges desuden præsidenten, vicepræsidenten og medlemmerne af Præsidiet for det kommende år. Præsidentskabet roterer mellem landene.
Forholdet mellem UNR og Nordisk Råd
Forslag, som UNR kommer med, bliver givet videre til Nordisk Råd. UNR-præsidiets medlemmer er med til møder hos respektive medlemsorganisationer i NR, og UNR:s præsident taler til NR:s årlige session. UNR:s synspunkter bliver hørt i NR og kan være med til at skabe debat mellem nordisk ungdom. Sådan kan UNR påvirke NR:s resolutioner og således også nordisk politik. UNR vil arbejde for forbindelser og samarbejde mellem unge i Norden.
UNR kan ses sum en genspejling af Nordisk Råd. Ved at deltage på møder hos både UNR og NR kan unge mennesker lære hvordan politisk arbejde foregår, men UNR er ikke bare for dem som kunne tænke sig at blive politiker; erfaringerne kan bruges indenfor mange forskellige karrierer.
Mange unge har den opfattelse at politik ikke har noget at gøre med deres interesser, eller om evner som kommer dem ved, men politik er jo et meget bredt område. Alt som vi laver til dagligt, har noget med politik at gøre.
UNR kan vove at diskutere mere kontroversielle emner og kan tage stærkere stillinger end Nordisk Råd. For eksempel har UNR udtalt sig om situationen i Hviderusland og har slået fast, at de Nordiske lande bør støtte demokratiforkæmpere. Dette gælder også støtte til ungdommen.
