Den 13. til 16. juni deltog UNRs præsident, Barbara Gaardlykke Apol, og vicepræsident, Anna Falkenberg, på Folkemøde på Bornholm (DK). De deltoge til to forskellige debatter i Nordens Telt – Nordisk Råd og Nordisk Ministerråds telt på Folkemødet.
Barbara deltog i en debat om demokrati i Norden. Her blev særlig vægt lagt på, hvad der karakteriserer de nordiske demokratier, og hvilke udfordringer der findes. I debatten deltog også politolog Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School, professor Haldor Byrkjeflot fra Oslo Universitet, Lea Korsgaard, som er chefredaktør på Zetland og Vesa Vasara, som er finsk ambassadør i Danmark. Nynne Bjerre Christensen var ordstyrer.
Anna deltog i en debat om unges lykke i Norden. Hvordan kan det være, at selv om Norden er den mest lykkelige region i verden, at vores unge kan være så ulykkelige? Med til at svare på bl.a. dette spørgsmål var også Árni Páll Árnason, forfatter til nordisk rapport om socialområdet, Pernille Schnoor, tidl. medlem af Folketinget, medierådgiver Camilla Mehlsen og MGP-finalist (Børnenes Melodi Grandprix) Celina Simonsen. Moderator for debatten var Sofie Østergaard.
Over sommeren kommer UNR til at deltage på flere andre folkemøder i Norden: Almedalsveckan (SVE) 30.6.-1.7, Suomiareena (FIN) 15.-19.7 og Arendalsuka (NO) 12.-17.8.
Det er vigtigt for UNR at være tilstæde til så mange sociale og demokratiske arrangementer for både unge og ældre. Vi ønsker at bidrage mere med både et ungdoms- og nordisk perspektiv, og hvilket bedre sted for at gøre det end ved de nordiske demokratiske festivaller.