UNR: De nordiske lande skal genfinde sin position som internationale fredsmæglere

Udtalelse, 23.01.2017

Vi må igen stå stærkt på at løfte den nordiske røst til fordel for fred og demokrati. Verden er i de seneste år blevet et mere usikkert sted. Der hersker en øget uro i den vestlige verden, hvor populistiske bevægelser har vundet støtte og tiltroen til de politiske institutioner både nationalt og internationalt er faldet og når vi har ryggen op mod en mur, må vi forsøge at imødegå de udfordringer vi står overfor og finde løsningerne, og de må findes i Norden.

 

De nordiske lande har tidligere påtaget sig opgaven med at agere fredsmægler i internationale konflikter og er gået forrest i kampen for fred, frihed og demokrati i international politik. Eksemplerne er mange, i 1991 var de nordiske lande som de første ude og anerkende de baltiske staters nyvundne selvstændighed, Norge faciliterede Oslo akkord-processen i 1993 mellem Israel og Palæstina og det nordiske engagement i internationale organisationer som bl.a. FN har været exceptionel.

Konkret har de nordiske lande alle har sparet på udenrigstjenesterne, på udviklingshjælp og vores støtte til FN. Det er en skam. For hvorfor ikke lade 2017 være året, hvor de nordiske lande hæver deres røst markere sig, som en selvstændig, neutral aktør, der kan bidrage til at skabe mere fred og stabilitet i verden. Sådan som det er sket så mange gange før. Det er vigtigt at fokusere på, og det er vigtigt at tænke på, hvilken fremtid vi ønsker at skabe for ungdommen i Norden.

Ungdommens Nordiske Råd vil derfor opfordre de nordiske regeringer til at opprioritere fredsformidlingen hvor muligt på et udenrigspolitisk plan. Men også indenrigspolitisk er der muligheder for at fremme den fredsformidlende dagsorden. VI bør tænke vores udenrigspolitiske fokus ind i andre politikområder også. Vi vil gerne opfordre til, at man tænker det ind i uddannelsespolitikken og afskaffer studieafgifterne for unge udenfor EU / EØS området. Lad os lægge op til, at unge fra hele verden kan prioritere at tage deres uddannelse i Norden, og derigennem indoptage og blive mødt med de værdier om demokrati og pluralisme, som vores lande er bygget på.

Mere information:

Espen Krogh,
Præsident, Ungdommens Nordiske Råd
+45 31664939 / Eskrogh@outlook.com

Jannica Renman
Koordinator, Ungdommens Nordiske Råd
+358 407748107 / unr@pohjola-norden.fi

Foto: Magnus Fröderberg/norden.org

Posted in Uncategorized.